Forfalskninger af danske jubilæumsmønter
Skarpere billede samt oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1888
Et primitivt falskneri hvor skrifttypen er anderledes end på en ægte mønt. Der er gjort en del ud af kongens frisure, men det ligner alligevel ikke håret på en ægte mønt. Og så er "november" under portrættet stavet "novembeb", mens det er stavet korrekt på møntens bagside. Vægt: ukendt. |
Skarpere billede samt oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1892
Dette falskneri kendes nemmest på, at "Dronning" på mønten staves "DBONNING". Kongens frisure er forkert lavet i forhold til på den ægte mønt, og bogstaver og omskrift er lavet med forkert skrifttype. Under portrætterne er det lille hjerte, der står til venstre for årstallet, blevet til et V. |
Oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1903
Forsidens skrifttype er primitiv og grov, så den slet ikke ligner omskriften på en ægte mønt. Samtidig er tal og bogstaver lidt for store. Kongens frisure lige over øret er forkert lavet. Ordensbånd og ordener er uklare i detaljerne, hvilket kun er tilfældet på en ægte mønt, hvis den er helt usædvanlig slidt. På bagsiden har Moder Danmark nærmest tabt ansigtet - noget som heller ikke ville forekomme på en ægte mønt, med mindre den var meget slidt. Kornet omkring hende er primitivt og groft udført. |
Oplysninger om vægt søges!
|
alsk jubilæumsmønt 1912
Flere fejl gør denne mønt nem at identificere. Omskriften på begge sider er lavet med en forkert skrifttype. På bagsiden med Frederik 8. mangler tværstregen i Ø i ordet "DØD". Samtidig er Christian 10. afbilledet med let åben mund, hvor den er lukket på en ægte mønt. Og endelig kan man nævne, at intitalerne AH på halsen af Frederik 8. er i relief på den falske mønt, men inkuse på den ægte. Detaljerne i portrætterne er nogenlunde efterligninger af en ægte mønt, men alligevel for grove og unuancerede. |
Oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1930
På denne mønt bemærker man, at omskrifterne på begge sider er lavet i en forkert skrifttype. Kongens portræt er en rimelig efterligning af originalen, men detaljerne er alt for grove. Kongens mund er let åben, hvilket den ikke er på en ægte mønt. På bagsiden virker detaljerne i vildmændene og skjoldet så rundede i kanten, at de næsten ser støbte ud. Her er detaljerne generelt noget skarpere på en ægte mønt med mindre at den er usædvanlig slidt. |
Oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1937
På denne mønt bemærker man umiddelbart kongens overbid samt at overskægget enten helt mangler eller er meget svagt udpræget. Øjenbrynet er lige frem for buet på originalen. Håret er noget grovere i tegningen end på originalen. Bogstaverne virker klodsede og kantede i forhold til originalen. På bagsiden ser man med det samme, at mønten er dårligt udpræget øverst i skjoldet og i kronen - noget, der aldrig forekommer på ægte mønter. Løverne mangler detaljer i en grad, så mønten virker meget slidt uden at være det. Og så er bogstaver og tal, lige som på forsiden, grove og klodsede. |
Bedre billede søges! Oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1945
Dette falskneri afsløres relativt let på bogstaverne i omskriften, som ikke ligner en ægte mønt ret meget. Det er en tillempet version af de rigtige bogstaver, men primitivt udført. Under "X" i forsidens omskrift er en lille blob i metallet. Kongens portræt er en hæderlig efterligning, men frisuren er ikke helt rigtig - håret er for groft - og overlæben / overskægget er for spids. På bagsiden er kransen af kviste og blade primitivt udført og mindre detaljeret end på en ægte mønt. |
Bedre billede søges! Oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1958
På dette falskneri ser man ret hurtigt, at prinsesse Margrethes hår er lavet noget anderledes og meget mere groft end på en ægte mønt. Hendes ansigt er heller ikke helt korrekt udført. På bagsiden er kongens hoved oppustet som en ballon - man kommer næsten til at tænke på portrætterne af Nero på romerske mønter. På en ægte mønt vil kongens hals være meget mindre tyk, fordi kraniet går væsentlig mere indad bag øret. Samtidig er kongens ansigtstræk noget stiliserede og et godt stykke fra originalen. Bogstaverne på begge sider af mønten er klodsede og primitive, og de ligner ikke den skrifttype, der er brugt på ægte mønter. |
Oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk jubilæumsmønt 1964
Et falskneri som er nemt at gennemskue. Sammenlignet med en ægte mønt er Anne-Maries hår forkert lavet med alt for dybe linjer. Hendes øjne og mund er overdrevet i detaljerne, så hun ligner et slemt tilfælde af allergi... Til kongens portræt er brugt den samme model som på jubilæumsmønten fra 1958, hvor kongens hals er alt for tyk, så han fremstår meget overvægtig. En pudsig detalje er, at i'et i "prinsesse" er en lille smule større end alle andre bogstaver i dette ord. |
Oplysninger om præcis vægt søges!
|
Falsk 200 krone 1995
En pinligt dårlig efterligning, der let identificeres på især forsidens fejl. I omskriften er det sidste "E" i "Margrethe" forsynet med en ekstra streg, der fortsætter ned under bogstavet i retning mod portrættet. Dronningens frisure er primitivt lavet, og næsen "flyder ud" og går i ét med baggrunden. Ørespidsen og det tilhørende smykke er gnidret og ligner en stor "istap", der stikker ned langs halsen. På bagsiden er detaljerne i slot og udsmykning grove og upræcise. For begge sider gælder det, at omskriften ikke ligner originalen - den er en grov efterligning. |