Guide om falske mønter
På denne side kan du læse om, hvad falske mønter er for noget, og hvordan du finder ud af, om en mønt er falsk. Problemet med falske mønter er stigende i disse år, fordi især Kina har skabt en hel industri på området - også med danske mønter. Derfor er nedenstående liste heller ikke nødvendigvis komplet!
Men først en smule teori.
Men først en smule teori.
Kopi eller falskneri?
Normalt er det selvfølgelig sådan, at en mønt enten er falsk eller ægte. Men der er sommetider en gråzone, og der findes også falske mønter, som samlerne faktisk er interesserede i, eller som faktisk har været brugt i omsætningen på lige fod med ægte mønter. Se blot denne liste over forskellige typer af falsknerier.
"Samtidig forfalskning" - denne betegnelse bruger man om forfalskninger, som er lavet af cirkulerende mønter mens de faktisk cirkulerede. Dem er der faktisk en del samlere, der interesserer sig for. Mønter som disse er ikke lavet for at snyde samlerne, men for at kunne bruges som rigtige mønter - altså falskmønteri. Derfor kan de være sjove. Nogle samtidige forfalskninger er så gode, at de sagtens kan snyde en uerfaren samler. De fleste er dog lidt hjemmelavede og primitive.
"Kopi" - dette kalder man typisk en mønt, som er produceret i nyere tid, og som ikke er ægte, men som dog skilter med, at det er en kopi. Typisk ved, at der simpelthen er indslået "copy" eller lignende i mønten. For at der kan være tale om en kopi, skal mønten naturligvis også ligne en ægte mønt, der har været fremstillet i virkeligheden. Kopien kan dog godt være lavet i et andet metal, en anden finhed eller en anden størrelse end den originale, ægte mønt. Kopier er normalt legitime nok, men har ikke den samme værdi som originalen. Man laver typisk kopier af meget sjældne eller historiske mønter, som samlerne alligevel har meget svært ved at få fat i.
"Nypræg" - denne betegnelse dækker en mønt, som er præget efter dens historiske tid, men med de originale stempler. Derfor står der i sagens natur ofte ikke "kopi" på den. Sådanne nypræg har man faktisk lavet i en længere periode i Danmark - de fleste af dem har et "N" indslået i møntens kant, men de ældste nypræg har ikke dette "N". Nypræg kan normalt genkendes på, at de er i overraskende god stand, deres "alder" taget i betragtning. Siegs Møntkatalog og Dansk Numismatisk Forenings online-katalog lister de kendte danske nypræg, så man kan altid tjekke dér. Nypræg betragter man ikke som falsknerier, fordi de er lavet på Den Kgl. Mønt, og nogle af dem handles faktisk til ganske høje priser.
"Falskneri" - betegner en mønt, som bevidst er lavet for at vildlede samlere. Efter at kineserne er gået ind i denne branche kan falsknerier dække alt fra primitive stykker, der næppe kan narre ret mange, og til professionelt fremstillede stykker, præget på rigtige maskiner og i det rigtige metal. Falsknerier er normalt intet andet værd end det, man gider at give for dem. Er de lavet i sølv eller guld, kan der dog være en metalværdi. Når man laver moderne falsknerier, er det normalt af de gode årgangsmønter eller sjældne typer, men der er faktisk undtagelser fra dette, hvor helt almindelige mønter efterlignes.
Som uerfaren samler bør du være meget forsigtig med at købe dyre mønter privat - eller med at falde for tilbud, der er lidt for gode til at være sande. Køb dine dyre mønter på auktion, hos en mønthandler eller i en møntklub. Handler du på netauktion, Den Blå Avis, Gul og Gratis eller på Facebook - ja, så er der altså en reel risiko forbundet med det.
"Samtidig forfalskning" - denne betegnelse bruger man om forfalskninger, som er lavet af cirkulerende mønter mens de faktisk cirkulerede. Dem er der faktisk en del samlere, der interesserer sig for. Mønter som disse er ikke lavet for at snyde samlerne, men for at kunne bruges som rigtige mønter - altså falskmønteri. Derfor kan de være sjove. Nogle samtidige forfalskninger er så gode, at de sagtens kan snyde en uerfaren samler. De fleste er dog lidt hjemmelavede og primitive.
"Kopi" - dette kalder man typisk en mønt, som er produceret i nyere tid, og som ikke er ægte, men som dog skilter med, at det er en kopi. Typisk ved, at der simpelthen er indslået "copy" eller lignende i mønten. For at der kan være tale om en kopi, skal mønten naturligvis også ligne en ægte mønt, der har været fremstillet i virkeligheden. Kopien kan dog godt være lavet i et andet metal, en anden finhed eller en anden størrelse end den originale, ægte mønt. Kopier er normalt legitime nok, men har ikke den samme værdi som originalen. Man laver typisk kopier af meget sjældne eller historiske mønter, som samlerne alligevel har meget svært ved at få fat i.
"Nypræg" - denne betegnelse dækker en mønt, som er præget efter dens historiske tid, men med de originale stempler. Derfor står der i sagens natur ofte ikke "kopi" på den. Sådanne nypræg har man faktisk lavet i en længere periode i Danmark - de fleste af dem har et "N" indslået i møntens kant, men de ældste nypræg har ikke dette "N". Nypræg kan normalt genkendes på, at de er i overraskende god stand, deres "alder" taget i betragtning. Siegs Møntkatalog og Dansk Numismatisk Forenings online-katalog lister de kendte danske nypræg, så man kan altid tjekke dér. Nypræg betragter man ikke som falsknerier, fordi de er lavet på Den Kgl. Mønt, og nogle af dem handles faktisk til ganske høje priser.
"Falskneri" - betegner en mønt, som bevidst er lavet for at vildlede samlere. Efter at kineserne er gået ind i denne branche kan falsknerier dække alt fra primitive stykker, der næppe kan narre ret mange, og til professionelt fremstillede stykker, præget på rigtige maskiner og i det rigtige metal. Falsknerier er normalt intet andet værd end det, man gider at give for dem. Er de lavet i sølv eller guld, kan der dog være en metalværdi. Når man laver moderne falsknerier, er det normalt af de gode årgangsmønter eller sjældne typer, men der er faktisk undtagelser fra dette, hvor helt almindelige mønter efterlignes.
Som uerfaren samler bør du være meget forsigtig med at købe dyre mønter privat - eller med at falde for tilbud, der er lidt for gode til at være sande. Køb dine dyre mønter på auktion, hos en mønthandler eller i en møntklub. Handler du på netauktion, Den Blå Avis, Gul og Gratis eller på Facebook - ja, så er der altså en reel risiko forbundet med det.
Falske danske mønter efter 1873
For mønter før 1873 se længere nede af siden! (kommer snart)
Denne sektion udbygges løbende
For mønter før 1873 se længere nede af siden! (kommer snart)
Denne sektion udbygges løbende
Herunder kan du lære lidt om, hvilke falske danske mønter du kan støde på, og hvordan du kan identificere dem. Hvis du er i tvivl om en mønts ægthed, er det godt at have følgende ved hånden: 1) en god digitalvægt, der kan vise vægten med to decimaler og 2) en ægte mønt af samme type, du kan sammenligne med. Desuden kan 3) en god lup også være et nyttigt redskab.
Se billeder og beskrivelser ved at klikke på de links, der er herunder!
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter efter 1873:
1 øre 1876, 1878, 1881, 1892
2 øre 1876, 1887, 1892
5 øre 1875, 1890, 1923
10 øre 1923
25 øre 1917
½ krone 1939
1 krone 1898, 1924, 1960 (gult metal)
2 kroner 1897, 1916
5 kroner 1961
10 kroner 1877
20 kroner 1873, 1911, 1914
Jubilæumsmønter 1888, 1892, 1903, 1912, 1930, 1937, 1945, 1958, 1964, 1995 (200 kr. bryllup)
Fra Dansk Vestindien skal man være forsigtig med følgende:
1 franc 1905, 1907
2 francs 1905, 1907. Her er der nogle særdeles overbevisende falsknerier i omløb.
20 francs 1904
Fra Grønland kendes kopier af 5 kroner 1944.
Mangler der noget på ovenstående liste? Kontakt mig med info - og gerne et skarpt billede + oplysninger om møntens vægt med 2 decimaler!
Se billeder og beskrivelser ved at klikke på de links, der er herunder!
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter efter 1873:
1 øre 1876, 1878, 1881, 1892
2 øre 1876, 1887, 1892
5 øre 1875, 1890, 1923
10 øre 1923
25 øre 1917
½ krone 1939
1 krone 1898, 1924, 1960 (gult metal)
2 kroner 1897, 1916
5 kroner 1961
10 kroner 1877
20 kroner 1873, 1911, 1914
Jubilæumsmønter 1888, 1892, 1903, 1912, 1930, 1937, 1945, 1958, 1964, 1995 (200 kr. bryllup)
Fra Dansk Vestindien skal man være forsigtig med følgende:
1 franc 1905, 1907
2 francs 1905, 1907. Her er der nogle særdeles overbevisende falsknerier i omløb.
20 francs 1904
Fra Grønland kendes kopier af 5 kroner 1944.
Mangler der noget på ovenstående liste? Kontakt mig med info - og gerne et skarpt billede + oplysninger om møntens vægt med 2 decimaler!
Falske danske mønter før 1873
Denne sektion beskæftiger sig kun med moderne forfalskninger. Når det gælder de gamle danske mønter, støder man jævnligt på samtidige forfalskninger, som ikke blev lavet til at snyde samlere, men mere til at snyde den lokale købmand. Her fokuserer vi udelukkende på det, man kan kalde "moderne Kina-kopier". Se billeder længere nede på siden!
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter før 1873:
(Under udarbejdelse - kommer snart!)
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter før 1873:
(Under udarbejdelse - kommer snart!)