Guide om falske mønter
På denne side kan du læse om, hvad falske mønter er for noget, og hvordan du finder ud af, om en mønt er falsk. Problemet med falske mønter er stigende i disse år, fordi især Kina har skabt en hel industri på området - også med danske mønter. Derfor er nedenstående liste heller ikke nødvendigvis komplet!
Men først en smule teori.
Men først en smule teori.
Kopi eller falskneri?
Normalt er det selvfølgelig sådan, at en mønt enten er falsk eller ægte. Men der er sommetider en gråzone, og der findes også falske mønter, som samlerne faktisk er interesserede i, eller som faktisk har været brugt i omsætningen på lige fod med ægte mønter. Se blot denne liste over forskellige typer af falsknerier.
"Samtidig forfalskning" - denne betegnelse bruger man om forfalskninger, som er lavet af cirkulerende mønter mens de faktisk cirkulerede. Dem er der faktisk en del samlere, der interesserer sig for. Mønter som disse er ikke lavet for at snyde samlerne, men for at kunne bruges som rigtige mønter - altså falskmønteri. Derfor kan de være sjove. Nogle samtidige forfalskninger er så gode, at de sagtens kan snyde en uerfaren samler. De fleste er dog lidt hjemmelavede og primitive.
"Kopi" - dette kalder man typisk en mønt, som er produceret i nyere tid, og som ikke er ægte, men som dog skilter med, at det er en kopi. Typisk ved, at der simpelthen er indslået "copy" eller lignende i mønten. For at der kan være tale om en kopi, skal mønten naturligvis også ligne en ægte mønt, der har været fremstillet i virkeligheden. Kopien kan dog godt være lavet i et andet metal, en anden finhed eller en anden størrelse end den originale, ægte mønt. Kopier er normalt legitime nok, men har ikke den samme værdi som originalen. Man laver typisk kopier af meget sjældne eller historiske mønter, som samlerne alligevel har meget svært ved at få fat i.
"Nypræg" - denne betegnelse dækker en mønt, som er præget efter dens historiske tid, men med de originale stempler. Derfor står der i sagens natur ofte ikke "kopi" på den. Sådanne nypræg har man faktisk lavet i en længere periode i Danmark - de fleste af dem har et "N" indslået i møntens kant, men de ældste nypræg har ikke dette "N". Nypræg kan normalt genkendes på, at de er i overraskende god stand, deres "alder" taget i betragtning. Siegs Møntkatalog lister de kendte danske nypræg, så man kan altid tjekke dér. Nypræg betragter man ikke som falsknerier, fordi de er lavet på Den Kgl. Mønt, og nogle af dem handles faktisk til ganske høje priser.
"Falskneri" - betegner en mønt, som bevidst er lavet for at vildlede samlere. Efter at kineserne er gået ind i denne branche kan falsknerier dække alt fra primitive stykker, der næppe kan narre ret mange, og til professionelt fremstillede stykker, præget på rigtige maskiner og i det rigtige metal. Falsknerier er normalt intet andet værd end det, man gider at give for dem. Er de lavet i sølv eller guld, kan der dog være en metalværdi. Når man laver moderne falsknerier, er det normalt af de gode årgangsmønter eller sjældne typer, men der er faktisk undtagelser fra dette, hvor helt almindelige mønter efterlignes.
Som uerfaren samler bør du være meget forsigtig med at købe dyre mønter privat - eller med at falde for tilbud, der er lidt for gode til at være sande. Køb dine dyre mønter på auktion, hos en mønthandler eller i en møntklub. Handler du på netauktion, Den Blå Avis, Gul og Gratis eller på Facebook - ja, så er der altså en reel risiko forbundet med det.
"Samtidig forfalskning" - denne betegnelse bruger man om forfalskninger, som er lavet af cirkulerende mønter mens de faktisk cirkulerede. Dem er der faktisk en del samlere, der interesserer sig for. Mønter som disse er ikke lavet for at snyde samlerne, men for at kunne bruges som rigtige mønter - altså falskmønteri. Derfor kan de være sjove. Nogle samtidige forfalskninger er så gode, at de sagtens kan snyde en uerfaren samler. De fleste er dog lidt hjemmelavede og primitive.
"Kopi" - dette kalder man typisk en mønt, som er produceret i nyere tid, og som ikke er ægte, men som dog skilter med, at det er en kopi. Typisk ved, at der simpelthen er indslået "copy" eller lignende i mønten. For at der kan være tale om en kopi, skal mønten naturligvis også ligne en ægte mønt, der har været fremstillet i virkeligheden. Kopien kan dog godt være lavet i et andet metal, en anden finhed eller en anden størrelse end den originale, ægte mønt. Kopier er normalt legitime nok, men har ikke den samme værdi som originalen. Man laver typisk kopier af meget sjældne eller historiske mønter, som samlerne alligevel har meget svært ved at få fat i.
"Nypræg" - denne betegnelse dækker en mønt, som er præget efter dens historiske tid, men med de originale stempler. Derfor står der i sagens natur ofte ikke "kopi" på den. Sådanne nypræg har man faktisk lavet i en længere periode i Danmark - de fleste af dem har et "N" indslået i møntens kant, men de ældste nypræg har ikke dette "N". Nypræg kan normalt genkendes på, at de er i overraskende god stand, deres "alder" taget i betragtning. Siegs Møntkatalog lister de kendte danske nypræg, så man kan altid tjekke dér. Nypræg betragter man ikke som falsknerier, fordi de er lavet på Den Kgl. Mønt, og nogle af dem handles faktisk til ganske høje priser.
"Falskneri" - betegner en mønt, som bevidst er lavet for at vildlede samlere. Efter at kineserne er gået ind i denne branche kan falsknerier dække alt fra primitive stykker, der næppe kan narre ret mange, og til professionelt fremstillede stykker, præget på rigtige maskiner og i det rigtige metal. Falsknerier er normalt intet andet værd end det, man gider at give for dem. Er de lavet i sølv eller guld, kan der dog være en metalværdi. Når man laver moderne falsknerier, er det normalt af de gode årgangsmønter eller sjældne typer, men der er faktisk undtagelser fra dette, hvor helt almindelige mønter efterlignes.
Som uerfaren samler bør du være meget forsigtig med at købe dyre mønter privat - eller med at falde for tilbud, der er lidt for gode til at være sande. Køb dine dyre mønter på auktion, hos en mønthandler eller i en møntklub. Handler du på netauktion, Den Blå Avis, Gul og Gratis eller på Facebook - ja, så er der altså en reel risiko forbundet med det.
Falske danske mønter efter 1873
For mønter før 1873 se længere nede af siden! (kommer snart)
Denne sektion udbygges løbende
For mønter før 1873 se længere nede af siden! (kommer snart)
Denne sektion udbygges løbende
Herunder kan du lære lidt om, hvilke falske danske mønter du kan støde på, og hvordan du kan identificere dem. Hvis du er i tvivl om en mønts ægthed er det godt at have følgende ved hånden: 1) en god digitalvægt, der kan vise vægten med to decimaler og 2) en ægte mønt af samme type, du kan sammenligne med. Desuden kan 3) en god lup også være et nyttigt redskab.
Se billeder længere nede på siden!
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter efter 1873:
1 øre 1876, 1878, 1881, 1892
2 øre 1876, 1887, 1892
5 øre 1875, 1890, 1923
10 øre 1923
25 øre 1917
½ krone 1939
1 krone 1898, 1924, 1960 (gult metal)
2 kroner 1897, 1916
5 kroner 1961
10 kroner 1877
20 kroner 1873, 1911, 1914
Jubilæumsmønter 1888, 1892, 1903, 1912, 1930, 1937, 1945, 1958, 1964, 1995 (200 kr. bryllup)
Fra Dansk Vestindien skal man være forsigtig med følgende:
1 franc 1905, 1907
2 francs 1905, 1907. Her er der nogle særdeles overbevisende falsknerier i omløb.
20 francs 1904
Fra Grønland kendes kopier af 5 kroner 1944.
Mangler der noget på ovenstående liste? Kontakt mig med info - og gerne et skarpt billede + oplysninger om møntens vægt med 2 decimaler!
Se billeder længere nede på siden!
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter efter 1873:
1 øre 1876, 1878, 1881, 1892
2 øre 1876, 1887, 1892
5 øre 1875, 1890, 1923
10 øre 1923
25 øre 1917
½ krone 1939
1 krone 1898, 1924, 1960 (gult metal)
2 kroner 1897, 1916
5 kroner 1961
10 kroner 1877
20 kroner 1873, 1911, 1914
Jubilæumsmønter 1888, 1892, 1903, 1912, 1930, 1937, 1945, 1958, 1964, 1995 (200 kr. bryllup)
Fra Dansk Vestindien skal man være forsigtig med følgende:
1 franc 1905, 1907
2 francs 1905, 1907. Her er der nogle særdeles overbevisende falsknerier i omløb.
20 francs 1904
Fra Grønland kendes kopier af 5 kroner 1944.
Mangler der noget på ovenstående liste? Kontakt mig med info - og gerne et skarpt billede + oplysninger om møntens vægt med 2 decimaler!
Billedgalleri - mønter efter 1873
Denne sektion udbygges løbende
Denne sektion udbygges løbende
Falsk 1 øre 1876
Mønten har ofte urealistisk meget møntskær - som vist på billedet. Nogle eksemplarer er lidt for lette og vejer ca. 1,9 gram (normal: 2,0 gram). Årstallet er lavet med lidt lavere cifre end på en ægte mønt. På en del falske 1-ører er området omkring delfinens forreste finne lavet forkert. Møntens farve er rødbrun, mens en ægte mønt i høj kvalitet som regel er gulligbrun. |
Falsk 1 øre 1878
Mønten har ofte urealistisk meget møntskær - som vist på billedet. Nogle eksemplarer er lidt for lette og vejer ca. 1,9 gram (normal: 2,0 gram). Årstallet er lavet med lidt lavere cifre end på en ægte mønt. På en del falske 1-ører er området omkring delfinens forreste finne lavet forkert. Møntens farve er rødbrun, mens en ægte mønt i høj kvalitet som regel er gulligbrun. |
Falsk 1 øre 1881
Mønten har ofte urealistisk meget møntskær - som vist på billedet. Nogle eksemplarer er lidt for lette og vejer ca. 1,9 gram (normal: 2,0 gram). Årstallet er lavet med lidt lavere cifre end på en ægte mønt. På en del falske 1-ører er området omkring delfinens forreste finne lavet forkert. Møntens farve er rødbrun, mens en ægte mønt i høj kvalitet som regel er gulligbrun. Se også denne hjemmeside ang. 1 øre 1881 |
Falsk 1 øre 1892
Mønten har ofte urealistisk meget møntskær - som vist på billedet. Nogle eksemplarer er lidt for lette og vejer ca. 1,9 gram (normal: 2,0 gram). Årstallet er lavet med lidt lavere cifre end på en ægte mønt. Bemærk hvordan 2-tallet i årstallet virker lidt skævt placeret i forhold til de øvrige cifre. På en del falske 1-ører er området omkring delfinens forreste finne lavet forkert. Møntens farve er rødbrun, mens en ægte mønt i høj kvalitet som regel er gulligbrun. |
Falsk 2 øre 1876
Mønten har ofte urealistisk meget møntskær - som vist på billedet. Mange eksemplarer er lidt for tunge og vejer ca. 4,4 gram (normal: 4,0 gram). Selv om den falske mønt tit virker ucirkuleret, så er detaljerne i kronen, monogrammet og akset underligt flade, som om de var slidte. Årstallet er lavet med lidt for store cifre i forhold til den ægte mønt. Delfinen har "hul i hovedet" - en stempelfejl i panden. Møntens farve er rødbrun, mens en ægte mønt i høj kvalitet som regel er gulligbrun. |
Falsk 5 øre 1875
Det dårlige billede til trods (bedre billede søges!) kan man se, at denne kopimønt har samme karakteristika som de øvrige kopimønter fra delfin-serien: Mønten virker generelt meget slidt, farven til trods, men årstallet står helt skarpt. Dette ville ikke forekomme på en ægte mønt. Man bemærker også, hvordan kornene i akset og detaljerne i monogrammet er meget svage, mens kronen over monogrammet synes at stå fint og skarpt. Også denne kombination ville være usandsynlig på en ægte mønt. Læg desuden mærke til svagheden i perleranden på bagsiden - delfinens venstre del af halen peger lige på stedet. Denne svaghed synes også at være karakteristik for falske eksemplarer. Bedre billede samt oplysninger om vægt søges! |
Falsk 5 øre 1914
Dette er et veludført falskneri, så her skal man passe på! Forvent at mønten også findes uden "copy" indslået. Kun små detaljer adskiller mønten fra et ægte eksemplar. De lidt uldne detaljer i præget er helt almindelige hos ægte mønter, og det giver problemer. Mest karakteristisk synes at være et sært "hak" ind i monogrammets C lige ved øverste venstre hjørne af "X". På bagsiden bemærker man også, at de små rhomber på hver side af forsiringerne ikke er placeret "i vater". På en ægte mønt vil de alle 4 ligge på en lige linje, hvis man fx lægger en lineal hen over mønten. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk 5 øre 1923
Mønten har ofte urealistisk meget møntskær og har en rødbrun farve, hvor en ægte mønt i høj kvalitet typisk har en gulligbrun farve. Der findes dog også patinerede eksemplarer, der ser mere normale ud i farven. Mønten er ofte lidt for let og vejer ca. 7,75 gram (normal: 8.0 gram). Årstallet står noget længere væk fra kanten end på en ægte mønt, og der er en fejl i stemplet i perleranden lige under årstallet. Mønten kan virke ucirkuleret, men alligevel er detaljerne i kronen og linjerne i 5-tallet ret svage (bemærk at dette også kan forekomme på ægte mønter i form af fladpræg - dog sjældent på årgang 1923). 2-tallet i årstallet er en smule mindre end på en ægte mønt. |
Falsk 10 øre 1923
Mønten er tydeligt for tyk og for tung, da den vejer ca. 2,0 gram (normal: 1,5 gram). Kanten er meget bredere end på den ægte mønt. Mønten virker støbt frem for præget, især på forsiden, hvor detaljerne er usædvanligt uklare. N i HCN er for tæt på hjertet i forhold til en ægte mønt. På bagsiden ses ofte nogle små bobler i metallet under R. |
Falsk 25 øre 1917
Mønten er ikke fremstillet i sølv, og den er typisk for let. Den vejer ca. 2,25 gram (normal: 2,42 gram). Perlekanten er for utydelig, og korset over kronen er anderledes end på en ægte mønt. En del af perleranden på forsiden er slet ikke ordentligt udpræget (fra rigsæblet mod højre ned til årstallet), og det synes at være tilfældet på alle falske eksemplarer. Tværstregen i Ø står mere uskarpt end på en ægte mønt. Hele møntens overflade virker ret ru, hvilket normalt ikke er tilfældet med en ægte mønt. |
Falsk ½ krone 1939
Mønten kendes lettest på, at overliggeren på 3-tallet i årstallet er skæv og hælder lidt mod venstre. Samtidig er "39" relativt højere placeret på mønten end "19". Langs kanten på begge sider mangler den inderring, som er på alle ægte eksemplarer. Omskriften på begge sider er placeret en smule for tæt på kanten sammenlignet med en ægte mønt. Vægt: ukendt. Skarpere billede samt oplysninger om vægt søges! |
Falsk 1 krone 1898
Dette falskneri er heldigvis nemt at gennemskue. Der er brugt en helt anden teksttype til omskrift og tekst på begge sider end på en ægte mønt. Ligeledes er kongens hår og bakkenbarter temmelig langt fra designet på den ægte mønt. På kongens hals er initialerne HC i relief, mens de på en ægte mønt er indslået (inkuse). Hjertet efter årstallet er placeret en lille smule længere fremme under halsen end på en ægte mønt. Vægt: ukendt. Skarpere billede samt oplysninger om vægt søges! |
Kopi af 1 krone 1915 - type 2
Mønten er mærket "copy" på forsiden og "800" samt et uidentificeret mærke på bagsiden, begge dele i relief. Designet er groft og primitivt, bla med for lille afstand mellem ordene i forsidens omskrift. Perleranden er for langt fra kanten, og kanten er unaturligt bred. Portrættet er i alle detaljer kun en tillempet gengivelse af en ægte mønt. På bagsiden bemærker man, at akset har større og grovere korn end på den ægte mønt. Kanten er rillet. Vægt: ukendt. Skarpere billede samt oplysninger om vægt søges! |
Falsk 1 krone 1924
Mønten har tit en del møntskær, men alligevel virker den særdeles slidt - lige bortset fra årstallet, der står knivskarpt. Cifrene er ret spinkle sammenlignet med bogstaverne på mønten. HCN / GJ forneden på forsiden står alt for utydeligt sammenlignet med en ægte mønt. Ornamenteringerne på begge sider af bagsidens krone er alt for utydelige, selv sammenlignet med en ægte og meget slidt mønt. |
Falsk gul 1 krone 1960
Møntens farve tyder på høj kvalitet, men alligevel virker detaljerne ret slidte og utydelige. Den ægte 1 krone 1960 kom aldrig i cirkulation og blev aldrig så slidt. Kongen har tre "huller i hovedet", en stempelfejl i tindingen. Bogstaverne er lidt for tykke sammenlignet med en ægte mønt. Og så virker møntens overflade temmelig ru. |
Falsk 2 krone 1897
Et primitivt falskneri, hvor kongens frisure på ingen måde matcher frisuren på en ægte mønt. Desuden bemærker man, at bogstaver og omskrift er lavet med en anden skrifttype end på en ægte mønt. Alle A'er på mønten mangler midterbjælken. Under kongens portræt står CS for tæt på hinanden. På bagsiden er kronens nederste del svagt udpræget, hvilket aldrig forekommer på ægte mønter. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk 2 krone 1916
Her bemærker man med det samme, at møntens omskrift på begge sider er lavet med en forkert skrifttype. På bagsiden er detaljerne i kronen over skjoldet uklare, og det ville man kun se på et meget slidt eksemplar af en ægte mønt. Skjoldets løver mangler næsten alle detaljer i hovedet, og dette ville også være meget usædvanligt på en ægte mønt. Detaljerne i portrættet er en rimelig efterligning af originalen, men er alligevel alt for grove og unuancerede. Det samme gælder detaljerne i akset på bagsiden og i delfinens hoved. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk 5 krone 1961
Dette løjerlige falskneri af en helt almindelig mønt kendes lettest på forsidens portræt af kongen, der slet ikke ligner portrættet på en ægte mønt. Kongens hoved er oppustet som en ballon. På en ægte mønt vil kongens hals være meget mindre tyk, fordi kraniet går væsentlig mere indad bag øret. Samtidig er kongens ansigtstræk noget stiliserede og et godt stykke fra originalen. Bogstaverne på begge sider af mønten er klodsede og primitive, og de ligner ikke den skrifttype, der er brugt på ægte mønter. På bagsiden bemærker man prægesvagheder centralt i skjolet og i kronen. Disse problemer kan dog også forekomme på ægte mønter. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk 10 krone 1877
Et let genkendeligt falskneri på grund af de meget uldne detaljer. Selv i cirkuleret tilstand virker danske guld 10- og 20 kroner væsentlig skarpere og mere detaljerede. På forsiden bemærker man, at der er brugt en forkert skrifttype til omskrift og årstal. Bogstaver og cifre er langt tykkere end på en ægte mønt. Kongens frisure og bakkenbarter er lavet groft og forkert - en ægte mønt vil have langt flere fine detaljer. På bagsiden er Moder Danmark nærmest helt flad, hvilket vil være utænkeligt på en ægte mønt. "10 kroner" er lavet med en forkert skrifttype og står synligt tættere på kanten end på en ægte mønt. Perleranden på begge sider er grovere end på en ægte mønt. Oplysninger om vægt samt et skarpere billede søges! |
Falsk 20 krone 1873
Et let genkendeligt falskneri på grund af de meget uldne detaljer. Selv i cirkuleret tilstand virker danske guld 10- og 20 kroner væsentlig skarpere og mere detaljerede. På forsiden bemærker man, at der er brugt en forkert skrifttype til omskrift og årstal. Bogstaver og cifre er langt tykkere end på en ægte mønt. Kongens frisure og bakkenbarter er lavet groft og forkert - en ægte mønt vil have langt flere fine detaljer. Under portrættet er "S" og "1873" sjusket anbragt. På bagsiden er Moder Danmark nærmest helt flad, hvilket vil være utænkeligt på en ægte mønt. "20 kroner" er lavet med en forkert skrifttype og står synligt tættere på kanten end på en ægte mønt. Perleranden på begge sider er grovere end på en ægte mønt. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk 20 krone 1911
Her bemærker man på begge sider af mønten, at skrifttypen som bruges ikke helt ligner bogstaver og tale på en ægte mønt. På den falske er den mere buttet og primitiv i udformningen. Kongen har fået et længere kranium og mere "måne" end på en ægte mønt, hvor hovedet fremstår mere rundt. Frisuren er en primitiv og grov efterligning med uklare detaljer, hvilket er næsten utænkeligt på en ægte mønt. Initialerne GJ ser ud til at mangle på halsen. På bagsiden bemærker man straks manglen påd etaljer i skjold, draperi og krone - noget, der ikke forekommer på ægte mønter. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk 20 krone 1914
På denne mønt er især forsidens portræt primitivt lavet. Håret er en grov og ikke særlig præcis efterligning af en ægte mønt. Øret er forkert lavet. Kongen synes at have let åben mund modsat på en ægte mønt, og det svage overskæg, som ses på ægte mønter, mangler øjensynlig helt på den falske. På begge sider af mønten er skrifttypen kun en tillempet kopi af den ægte skrifttype. Bagsidens skjold og draperi er ved første øjekast korrekt lavet, men man bemærker alligevel hurtigt, at det mangler ganske mange små detaljer sammenlignet med en ægte mønt. Oplysninger om vægt samt et bedre billede søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1888
Et primitivt falskneri hvor skrifttypen er anderledes end på en ægte mønt. Der er gjort en del ud af kongens frisure, men det ligner alligevel ikke håret på en ægte mønt. Og så er "november" under portrættet stavet "novembeb", mens det er stavet korrekt på møntens bagside. Vægt: ukendt. Skarpere billede samt oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1892
Dette falskneri kendes nemmest på, at "Dronning" på mønten staves "DBONNING". Kongens frisure er forkert lavet i forhold til på den ægte mønt, og bogstaver og omskrift er lavet med forkert skrifttype. Under portrætterne er det lille hjerte, der står til venstre for årstallet, blevet til et V. Skarpere billede samt oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1903
Forsidens skrifttype er primitiv og grov, så den slet ikke ligner omskriften på en ægte mønt. Samtidig er tal og bogstaver lidt for store. Kongens frisure lige over øret er forkert lavet. Ordensbånd og ordener er uklare i detaljerne, hvilket kun er tilfældet på en ægte mønt, hvis den er helt usædvanlig slidt. På bagsiden har Moder Danmark nærmest tabt ansigtet - noget som heller ikke ville forekomme på en ægte mønt, med mindre den var meget slidt. Kornet omkring hende er primitivt og groft udført. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1912
Flere fejl gør denne mønt nem at identificere. Omskriften på begge sider er lavet med en forkert skrifttype. På bagsiden med Frederik 8. mangler tværstregen i Ø i ordet "DØD". Samtidig er Christian 10. afbilledet med let åben mund, hvor den er lukket på en ægte mønt. Og endelig kan man nævne, at intitalerne AH på halsen af Frederik 8. er i relief på den falske mønt, men inkuse på den ægte. Detaljerne i portrætterne er nogenlunde efterligninger af en ægte mønt, men alligevel for grove og unuancerede. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1930
På denne mønt bemærker man, at omskrifterne på begge sider er lavet i en forkert skrifttype. Kongens portræt er en rimelig efterligning af originalen, men detaljerne er alt for grove. Kongens mund er let åben, hvilket den ikke er på en ægte mønt. På bagsiden virker detaljerne i vildmændene og skjoldet så rundede i kanten, at de næsten ser støbte ud. Her er detaljerne generelt noget skarpere på en ægte mønt med mindre at den er usædvanlig slidt. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1937
På denne mønt bemærker man umiddelbart kongens overbid samt at overskægget enten helt mangler eller er meget svagt udpræget. Øjenbrynet er lige frem for buet på originalen. Håret er noget grovere i tegningen end på originalen. Bogstaverne virker klodsede og kantede i forhold til originalen. På bagsiden ser man med det samme, at mønten er dårligt udpræget øverst i skjoldet og i kronen - noget, der aldrig forekommer på ægte mønter. Løverne mangler detaljer i en grad, så mønten virker meget slidt uden at være det. Og så er bogstaver og tal, lige som på forsiden, grove og klodsede. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1945
Dette falskneri afsløres relativt let på bogstaverne i omskriften, som ikke ligner en ægte mønt ret meget. Det er en tillempet version af de rigtige bogstaver, men primitivt udført. Under "X" i forsidens omskrift er en lille blob i metallet. Kongens portræt er en hæderlig efterligning, men frisuren er ikke helt rigtig - håret er for groft - og overlæben / overskægget er for spids. På bagsiden er kransen af kviste og blade primitivt udført og mindre detaljeret end på en ægte mønt. Bedre billede søges! Oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1958
På dette falskneri ser man ret hurtigt, at prinsesse Margrethes hår er lavet noget anderledes og meget mere groft end på en ægte mønt. Hendes ansigt er heller ikke helt korrekt udført. På bagsiden er kongens hoved oppustet som en ballon - man kommer næsten til at tænke på portrætterne af Nero på romerske mønter. På en ægte mønt vil kongens hals være meget mindre tyk, fordi kraniet går væsentlig mere indad bag øret. Samtidig er kongens ansigtstræk noget stiliserede og et godt stykke fra originalen. Bogstaverne på begge sider af mønten er klodsede og primitive, og de ligner ikke den skrifttype, der er brugt på ægte mønter. Bedre billede søges! Oplysninger om vægt søges! |
Falsk jubilæumsmønt 1964
Et falskneri som er nemt at gennemskue. Sammenlignet med en ægte mønt er Anne-Maries hår forkert lavet med alt for dybe linjer. Hendes øjne og mund er overdrevet i detaljerne, så hun ligner et slemt tilfælde af allergi... Til kongens portræt er brugt den samme model som på jubilæumsmønten fra 1958, hvor kongens hals er alt for tyk, så han fremstår meget overvægtig. En pudsig detalje er, at i'et i "prinsesse" er en lille smule større end alle andre bogstaver i dette ord. Oplysninger om vægt søges! |
Falsk 200 krone 1995
En pinligt dårlig efterligning, der let identificeres på især forsidens fejl. I omskriften er det sidste "E" i "Margrethe" forsynet med en ekstra streg, der fortsætter ned under bogstavet i retning mod portrættet. Dronningens frisure er primitivt lavet, og næsen "flyder ud" og går i ét med baggrunden. Ørespidsen og det tilhørende smykke er gnidret og ligner en stor "istap", der stikker ned langs halsen. På bagsiden er detaljerne i slot og udsmykning grove og upræcise. For begge sider gælder det, at omskriften ikke ligner originalen - den er en grov efterligning. Oplysninger om vægt søges! |
Falske danske mønter før 1873
Denne sektion beskæftiger sig kun med moderne forfalskninger. Når det gælder de gamle danske mønter, støder man jævnligt på samtidige forfalskninger, som ikke blev lavet til at snyde samlere, men mere til at snyde den lokale købmand. Her fokuserer vi udelukkende på det, man kan kalde "moderne Kina-kopier". Se billeder længere nede på siden!
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter før 1873:
(Under udarbejdelse - kommer snart!)
Der er kendskab til Kina-forfalskninger af følgende danske mønter før 1873:
(Under udarbejdelse - kommer snart!)