Guide til kvalitetsvurdering af danske mønter
Lad det være sagt med det samme: der findes ingen officielle danske vurderingsstandarder. Derfor må man som møntsamler lære at forholde sig til, at der kan opstå uenighed om kvalitetsvurderingen af en mønt. Ikke desto mindre er det muligt at give nogle generelle tips, og det gør jeg på siden herunder. Jeg læner mig ganske meget op af Peter Flensborgs bog "Kvalitetsvurdering af danske mønter 1874-1972" - en uundværlig bog for møntsamlere, som stadig kan købes til en billig penge mange steder. Få fat i den!
Når alle møntsamlere skal øve sig i at kvalitetsvurdere deres mønter, så skyldes det netop manglen på en fælles standard. Du kan ikke regne med, at alle vurderer ens. Heller ikke mønthandlerne eller auktionshusene. Du er nødt til at opbygge din egen viden om møntvurdering, ellers risikerer du at købe for dyrt eller sælge for billigt.
Når alle møntsamlere skal øve sig i at kvalitetsvurdere deres mønter, så skyldes det netop manglen på en fælles standard. Du kan ikke regne med, at alle vurderer ens. Heller ikke mønthandlerne eller auktionshusene. Du er nødt til at opbygge din egen viden om møntvurdering, ellers risikerer du at købe for dyrt eller sælge for billigt.
Grundprincipper i kvalitetsvurdering
Man kan lige så godt sige det, som det er: det kan være pokkers svært at vurdere mønter korrekt, og det kræver lang tids træning at blive rigtig god til det. Men her kommer grundprincipperne i kort form.
- Man vurderer en mønt for at kunne forklare, hvor meget den er forringet siden den var helt nypræget.
- SLID er det, som kvalitetsbetegnelserne (se nedenfor) primært fokuserer på.
- ANDRE FÆNOMENER kan enten være positive for mønten (fx en flot patina) eller negative (fx en kantskade eller en pudsning), men de ændrer ikke møntens kvalitetsbetegnelse, kun værdien. En pudset mønt i kvalitet 1+ betegnes som "1+ pudset".
- Se grundigt på mønten! Forskellene mellem de forskellige kvaliteter ligger ofte i de helt små detaljer.
Kvalitetsbetegnelserne
Her kan du læse om, hvad man generelt forbinder med de enkelte kvalitetsbetegnelser, som en mønt kan placeres i. Guiden er udstyret med billedeksempler.
Proof og medaljepræg
Kvalitet 0
Kvalitet 01
Kvalitet 1+
Kvalitet 1
Kvalitet 1- (eller 1?)
Mønter i amerikanske vurderingsholdere, "slabs"
Proof og medaljepræg
Kvalitet 0
Kvalitet 01
Kvalitet 1+
Kvalitet 1
Kvalitet 1- (eller 1?)
Mønter i amerikanske vurderingsholdere, "slabs"
Skader og fænomener på mønter, der påvirker værdien
Kvalitetsvurdering handler ikke kun om slid. Mange andre ting kan påvirke den endelige værdi af mønten. Læs mere om dét i denne guide, der er udstyret med billedeksempler.
Hvad er min mønt værd i kroner og øre?
Sagt på den simpleste måde: din mønt er det værd, du kan sælge den for i en given situation. Det er ikke muligt at sætte nogen helt præcis værdi på en mønt, heller ikke selv om man har vurderet dens kvalitet korrekt. Det kræver stor erfaring at værdisætte en mønt præcist, og selv eksperterne tager sommetider fejl.
Så hvad kan du gøre? Der er trods alt visse muligheder.
Se siden om værdisætning af mønter
Så hvad kan du gøre? Der er trods alt visse muligheder.
Se siden om værdisætning af mønter