Møntsamler.net
  • Forside
  • Vurdering
    • Falsknerier
    • Værdi
  • Redskaber
  • Litteratur
  • Links
  • Kontakt
  • Forside
  • Vurdering
    • Falsknerier
    • Værdi
  • Redskaber
  • Litteratur
  • Links
  • Kontakt
Kvalitet 01
Kvalitet 01 er betegnelsen for en mønt, der egentlig ikke har været i cirkulation, men som heller ikke er ucirkuleret. Forvirret? Forklaring følger.

Betegnelsen kvalitet 01 dækker oftest over ucirkulerede mønter, som har været opbevaret eller håndteret forkert. De kan fx have fået pletter eller fingeraftryk selv om at de fysisk er fuldstændig ucirkulerede. De kan også blot have mistet så tilpas meget af deres originale møntskær eller farve, at man ikke længere kan betegne dem som kvalitet 0 - og så er de 01.

En mønt kan også betegnes som kvalitet 01, hvis den er "gnubbet": forestil dig at du tager en mønt, sætter en finger på den og skubber den lidt hårdhændet hen over bordet. På mange mønter vil dén behandling medføre, at man under forstørrelse kan se bittesmå blankslidte områder på de allerhøjeste punkter i møntens design. Intet er slidt bort, men mønten er "gnubbet". Dette er typisk for mange 01-mønter, men ikke noget "krav" i denne kvalitet. Husk desuden på, at en gnubbet mønt sagtens kan have fuldt originalt møntskær!

Endelig vil man også betegne en proof-mønt, der har fået fingeraftryk eller på anden vis er håndteret forkert, som en kvalitet 01.

Eksempler på mønter i kvalitet 01:

Picture
Picture
Som uerfaren samler skal man passe vældig godt på ikke at komme til at købe mønter i kvalitet 01 som værende i kvalitet 0 - prisforskellen kan være meget stor. Det er vigtigt at være bevæbnet med en god lup, når man arbejder med mønter i de høje kvaliteter. Man skal lære sig, hvor de enkelte mønttyper slides allerførst. Man skal lære, hvordan metallernes farve udvikler sig, efterhånden som mønten bruges og håndteres. Og så skal man lære at færdes med en sund kritisk sans i forhold til andre menneskers vurdering. Husk på, vi har ingen nationale standarder for vurdering i Danmark.

Hvordan lærer man alt dette? Se på mønter. Mange af dem, gerne tusindvis.

Flere eksempler på mønter i kvalitet 01:


Picture
Picture
Powered by Create your own unique website with customizable templates.