Værdiansættelse af mønter
At værdiansætte en mønt korrekt er svært - faktisk så svært, at det ind imellem også glipper for eksperterne ved auktionshusene. Det skyldes, at værdien på en mønt aldrig er konstant. Der er en række faktorer, der hele tiden påvirker prisen:
Mange mønter er i disse år ikke ret meget værd. Hvis du vil kende forklaringen, kan du læse afsnittet herunder. Ellers kan du rulle direkte ned til afsnittet "Danske årgangsmønter" og komme i gang med værdiansættelsen.
- Værdien af metallet i mønten (hvis det er ædelmetal)
- Udbuddet af mønten på markedet
- Efterspørgslen efter mønten på markedet
- Kvalitetsvurderingen af mønten
- Stedet hvor den udbydes til salg
- Om de rette (dvs reelt interesserede) købere er til stede
- Udbudsprisen
- Kvaliteten af eventuelle billeder af mønten
Mange mønter er i disse år ikke ret meget værd. Hvis du vil kende forklaringen, kan du læse afsnittet herunder. Ellers kan du rulle direkte ned til afsnittet "Danske årgangsmønter" og komme i gang med værdiansættelsen.
Hvorfor er mange mønter så lidt værd?
Når det gælder de danske årgangsmønter, altså kroner og øre, er forklaringen på den lave værdi meget simpel: der er et kæmpestort udbud af dem på markedet i disse år, men samtidig kun få samlere til at købe dem. Det har betydet, at ganske mange danske årgangsmønter faktisk er nul og niks værd, helt bogstaveligt. Også selv om det er mønter, vi ikke bruger mere. Eksempelvis er der bogstavelig talt stadig millioner af de gamle 10-ører i omløb blandt samlerne.
En anden forklaring på den lave værdi af årgangsmønter er, at samlerne i disse år har tendens til at søge efter eksemplarer i meget fin stand. Det betyder, at helt uskadte eksemplarer holder værdien, mens eksemplarer i almindelig brugt kvalitet bliver mindre værd. Dette ser man eksempelvis ved de lidt ældre årgangsmønter fra før 2. Verdenskrig.
Når det handler om ældre danske mønter fra især 1800-tallet er situationen, at mange af de mere almindelige mønter - især skillingsmønter i bronze - er så almindelige på markedet, at også de kan være svære at få ret meget for. Især hvis de er godt brugte eller har fysiske skader. Pæne eksemplarer kan stadig sælges. Også ved nogle af småmønterne i sølv ser vi, at værdien er reduceret til sølvets værdi, hvis de er for slidte.
Værdien af udenlandske mønter handler i vid udstrækning om udbud, interesse og metal. En del udenlandske sølvmønter fra det 20. århundrede handles til omkring sølvværdien, hvis de ikke er ucirkulerede. Dette gælder også samler- og jubilæumsmønter. Men der er naturligvis undtagelser - her skal du have fat i et katalog. Mange cirkulationsmønter fra det 20. århundrede er så almindelige, at de oftest handles som kilovare, hvis de er i almindelig brugt stand. Når det gælder guld, er en del guldmønter fra tiden omkring 1. Verdenskrig så almindelige, at de også handles til omkring guldværdien. Udbuddet af mønter fra eksotiske lande er også blevet stærkt forøget herhjemme. Danskerne rejser meget, og med internettet er møntmarkedet blevet globaliseret, og det er bare slet ikke så usædvanligt længere, hvis folk har mønter fra Mongoliet, Ecuador eller Fiji.
Hvis du er samler, så er den gode nyhed altså, at du kan samle rigtig mange spændende ting til få penge. Er du sælger, derimod - ja, så er det altså i nogen grad købers marked i disse år. Lad være med at samle mønter fordi du tror, at din samling vil ligge og blive meget værd. Saml fordi det er sjovt!
En anden forklaring på den lave værdi af årgangsmønter er, at samlerne i disse år har tendens til at søge efter eksemplarer i meget fin stand. Det betyder, at helt uskadte eksemplarer holder værdien, mens eksemplarer i almindelig brugt kvalitet bliver mindre værd. Dette ser man eksempelvis ved de lidt ældre årgangsmønter fra før 2. Verdenskrig.
Når det handler om ældre danske mønter fra især 1800-tallet er situationen, at mange af de mere almindelige mønter - især skillingsmønter i bronze - er så almindelige på markedet, at også de kan være svære at få ret meget for. Især hvis de er godt brugte eller har fysiske skader. Pæne eksemplarer kan stadig sælges. Også ved nogle af småmønterne i sølv ser vi, at værdien er reduceret til sølvets værdi, hvis de er for slidte.
Værdien af udenlandske mønter handler i vid udstrækning om udbud, interesse og metal. En del udenlandske sølvmønter fra det 20. århundrede handles til omkring sølvværdien, hvis de ikke er ucirkulerede. Dette gælder også samler- og jubilæumsmønter. Men der er naturligvis undtagelser - her skal du have fat i et katalog. Mange cirkulationsmønter fra det 20. århundrede er så almindelige, at de oftest handles som kilovare, hvis de er i almindelig brugt stand. Når det gælder guld, er en del guldmønter fra tiden omkring 1. Verdenskrig så almindelige, at de også handles til omkring guldværdien. Udbuddet af mønter fra eksotiske lande er også blevet stærkt forøget herhjemme. Danskerne rejser meget, og med internettet er møntmarkedet blevet globaliseret, og det er bare slet ikke så usædvanligt længere, hvis folk har mønter fra Mongoliet, Ecuador eller Fiji.
Hvis du er samler, så er den gode nyhed altså, at du kan samle rigtig mange spændende ting til få penge. Er du sælger, derimod - ja, så er det altså i nogen grad købers marked i disse år. Lad være med at samle mønter fordi du tror, at din samling vil ligge og blive meget værd. Saml fordi det er sjovt!
Danske årgangsmønter 1873 - nu
I dette afsnit får du:
Guld og sølv
Danske sølvmønter og guldmønter i almindelig brugt kvalitet har ofte en værdi, der ligger lige omkring metalværdien. Og den svinger, så her skal du selv gøre lidt arbejde. Men det kan gøres nemt: metalværdien udregnes ved at gange møntens finindhold (dvs indholdet af rent sølv / guld) med den aktuelle markedspris pr. gram finmetal. I tabellen herunder finder du finindholdet på alle relevante danske årgangsmønter i guld og sølv. Bemærk at når man handler med mønter i ædelmetal, sker det jævnligt ved, at man sælger til 80-100% af metalværdien eller køber til 100-120% af metalværdien.
10 øre 1874-1919: 0,58 gram
25 øre 1874-1919: 1,45 gram
1 krone 1875-1916: 6 gram
2 kroner 1875-1916: 12 gram
2 kroner jubilæumsmønt: 12 gram
5 kroner jubilæumsmønt: 13,6 gram
10 kroner jubilæumsmønt: 16,4 gram
10 kroner moderne jubilæumsmønt (efter 2005): 31,1 gram
10 kroner guld 1873-1917: 4,03 gram
20 kroner guld 1873-1917: 8,06 gram
Det skal understreges, at metalværdien er en slags "basisværdi" for ovenstående mønter. Er det en god årgang, kan den være mere værd. Det samme er tilfældet, hvis mønten er i meget fin kvalitet.
Når du kender finindholdet på din mønt, skal du helt enkelt bare gange det med den aktuelle markedsværdi på sølv eller guld den pågældende dag. Det kan du fx slå op hos PR Mønter.
Eksempel: en slidt 2 krone har et finindhold på 12 gram, og den aktuelle dagskurs på sølv er 5 kroner pr. gram.
12 x 5 giver en metalværdi på 60 kroner.
De gode årgange
Der findes en række årstal, som nærmest altid er noget værd, uanset hvordan de ser ud. Dem finder du på nedenstående liste. Ligger du inde med nogle af disse mønter, bør de vurderes af en kender, før du eventuelt sælger dem.
1 øre 1876, 1878, 1881, 1892 (pas på falsknerier af 1876, 1881 og 1892)
2 øre 1876, 1887, 1892, 1913, 1926 (pas på falsknerier af 1876, 1887 og 1892)
5 øre 1875, 1890, 1898, 1913, 1923 (pas på falsknerier af 1875, 1890 og 1923)
10 øre 1882, 1884, 1886, 1888, 1911, 1923, 1945, 1947, 1959 (pas på falsknerier af 1923)
25 øre 1914, 1917, 1922 (pas på falsknerier af 1917)
½ krone 1939 (pas på falsknerier)
1 krone 1898 sølv, 1924, 1935, 1960 gult metal (pas på falsknerier af 1898, 1924 og 1960)
2 kroner 1897, 1899, 1924, 1941 (pas på falsknerier af 1897)
5 kroner - ingen
10 kroner guld - ingen (men altid guldværdi)
20 kroner guld - 1874, 1926, 1927, 1930, 1931
Jubilæumsmønter - 10 kroner 1986 (proof, kobbernikkel, i papholder fra Den Kgl. Mønt)
Færøerne: 1, 2 og 5 øre bronze med årstal 1941; 10- og 25 øre i kobbernikkel med årstal 1941 (Fælles for disse mønter er, at de er præget i London og mangler det hjerte, der er på mønter præget i København)
De "moderne sjældenheder"
Ud over årgangene herover, så findes der også en række nyere mønter, som er præget i ret lavt oplag. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er mange penge værd, men der er et vist potentiale i dem - dog kun i ucirkuleret stand. Har du dem, så pas godt på dem. Du finder dem listet op herunder.
25 øre 1992
50 øre 2009, 2010, 2011, 2012
1 krone 2010, 2011, 2012
2 kroner 2009, 2010, 2012
5 kroner 2009, 2010, 2011, 2012
10 kroner 1992, 2010, 2012, 2016 (med initialerne LGS)
20 kroner 2013
Jubilæumsmønter
Disse mønter er typisk udgivet i forbindelse med royale begivenheder, og det betyder, at de ikke er beregnet til cirkulation. De er alle så almindelige, at de fleste af dem handles til omkring sølvværdien - også hvis de er i kvalitet 0. Nogle årstal er dog mere værd, hvis de er i meget pæn stand. Det handler om følgende:
1888, 1892, 1903, 1906, 1912, 1923, 1945, 1953
I 1986 lavede man 10-kroner i sølv og med ekstra fint præg, nemlig proof. De har rillet kant. Man lavede også de samme mønter i proof i kobbernikkel (med glat kant), og disse sidder i en officiel holder i karton fra Den Kgl. Mønt.
10- og 20-kronerne med jubilæumsmotiv af royale begivenheder, tårne, skibe, eventyr osv er typisk meget almindelige og handles til pålydende værdi eller meget tæt på.
Jubilæumsmønter som er pudset, har fået øsken påloddet, har fået nål påloddet eller er sat i fatning handles til sølvværdien.
Det der ikke er noget værd
En lang række danske mønter fra det 20. århundrede er reelt ikke noget værd, når de er i almindelig cirkuleret kvalitet. En uerfaren eller nystartet samler vil måske godt give en smule for dem, men man skal være heldig. Markedet er oversvømmet af disse mønter.
1 øre 1927-40 bronze (men vær obs på årgang 1927 med møntmærke N, hvis den er pæn)
1 øre 1941-72 zink (med mindre mønten er til og med 1950 og i meget fin stand)
2 øre 1927-40 bronze (vær obs på årgang 1926 og årgang 1927 med møntmærke N, hvis den er pæn)
2 øre 1941-72 zink (med mindre mønten er til og med 1950 og i meget fin stand)
5 øre 1927-40 bronze (vær obs på årgang 1927 med møntmærke N, hvis den er pæn)
5 øre 1941-64 zink (med mindre mønten er til og med 1950 og i meget fin stand)
5 øre 1960-72 bronze
5 øre 1973-88 forkobret jern
10 øre 1948-88 kobbernikkel (vær obs på årgang 1959. Ucirkulerede eksemplarer 1948-60 er altid lidt værd)
25 øre 1948-88 kobbernikkel (vær obs på flg. årgange, hvis de er i meget fin stand: 1948, 1960 uden egeløv på siden med årstal, 1967 uden hul)
25 øre 1990-2018 bronze (vær obs på årgang 1992 og 2008, hvis de er helt ucirkuleret)
1 krone i gult metal og almindelig slidt kvalitet med følgende årstal: 1925, 1926, 1934, 1936, 1939, 1940, 1942, 1944-53, 1955-58. Disse er dog altid en krone værd stykket.
1 krone kobbernikkel 1960-1988. Bemærk: 1960 hvidt metal.
2 kroner i gult metal og almindelig slidt kvalitet med følgende årstal: 1925, 1926, 1936, 1939, 1940, 1947-58.
5 kroner 1960-1988 kobbernikkel (men vær obs på 1969, hvis den er i kvalitet 0)
10 kroner 1979-1988 kobbernikkel (helt ucirkulerede eksemplarer med årstal 1981-88 kan dog godt være en smule værd)
- En guide til værdiansættelse af årgangsmønter i sølv og guld
- En guide til "de gode årgange", der altid er noget værd
- En guide til "de moderne sjældenheder", der kan blive noget værd med tiden
- En guide til jubilæumsmønterne
- En guide til de mønttyper og årgange, der meget sjældent er noget værd
Guld og sølv
Danske sølvmønter og guldmønter i almindelig brugt kvalitet har ofte en værdi, der ligger lige omkring metalværdien. Og den svinger, så her skal du selv gøre lidt arbejde. Men det kan gøres nemt: metalværdien udregnes ved at gange møntens finindhold (dvs indholdet af rent sølv / guld) med den aktuelle markedspris pr. gram finmetal. I tabellen herunder finder du finindholdet på alle relevante danske årgangsmønter i guld og sølv. Bemærk at når man handler med mønter i ædelmetal, sker det jævnligt ved, at man sælger til 80-100% af metalværdien eller køber til 100-120% af metalværdien.
10 øre 1874-1919: 0,58 gram
25 øre 1874-1919: 1,45 gram
1 krone 1875-1916: 6 gram
2 kroner 1875-1916: 12 gram
2 kroner jubilæumsmønt: 12 gram
5 kroner jubilæumsmønt: 13,6 gram
10 kroner jubilæumsmønt: 16,4 gram
10 kroner moderne jubilæumsmønt (efter 2005): 31,1 gram
10 kroner guld 1873-1917: 4,03 gram
20 kroner guld 1873-1917: 8,06 gram
Det skal understreges, at metalværdien er en slags "basisværdi" for ovenstående mønter. Er det en god årgang, kan den være mere værd. Det samme er tilfældet, hvis mønten er i meget fin kvalitet.
Når du kender finindholdet på din mønt, skal du helt enkelt bare gange det med den aktuelle markedsværdi på sølv eller guld den pågældende dag. Det kan du fx slå op hos PR Mønter.
Eksempel: en slidt 2 krone har et finindhold på 12 gram, og den aktuelle dagskurs på sølv er 5 kroner pr. gram.
12 x 5 giver en metalværdi på 60 kroner.
De gode årgange
Der findes en række årstal, som nærmest altid er noget værd, uanset hvordan de ser ud. Dem finder du på nedenstående liste. Ligger du inde med nogle af disse mønter, bør de vurderes af en kender, før du eventuelt sælger dem.
1 øre 1876, 1878, 1881, 1892 (pas på falsknerier af 1876, 1881 og 1892)
2 øre 1876, 1887, 1892, 1913, 1926 (pas på falsknerier af 1876, 1887 og 1892)
5 øre 1875, 1890, 1898, 1913, 1923 (pas på falsknerier af 1875, 1890 og 1923)
10 øre 1882, 1884, 1886, 1888, 1911, 1923, 1945, 1947, 1959 (pas på falsknerier af 1923)
25 øre 1914, 1917, 1922 (pas på falsknerier af 1917)
½ krone 1939 (pas på falsknerier)
1 krone 1898 sølv, 1924, 1935, 1960 gult metal (pas på falsknerier af 1898, 1924 og 1960)
2 kroner 1897, 1899, 1924, 1941 (pas på falsknerier af 1897)
5 kroner - ingen
10 kroner guld - ingen (men altid guldværdi)
20 kroner guld - 1874, 1926, 1927, 1930, 1931
Jubilæumsmønter - 10 kroner 1986 (proof, kobbernikkel, i papholder fra Den Kgl. Mønt)
Færøerne: 1, 2 og 5 øre bronze med årstal 1941; 10- og 25 øre i kobbernikkel med årstal 1941 (Fælles for disse mønter er, at de er præget i London og mangler det hjerte, der er på mønter præget i København)
De "moderne sjældenheder"
Ud over årgangene herover, så findes der også en række nyere mønter, som er præget i ret lavt oplag. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er mange penge værd, men der er et vist potentiale i dem - dog kun i ucirkuleret stand. Har du dem, så pas godt på dem. Du finder dem listet op herunder.
25 øre 1992
50 øre 2009, 2010, 2011, 2012
1 krone 2010, 2011, 2012
2 kroner 2009, 2010, 2012
5 kroner 2009, 2010, 2011, 2012
10 kroner 1992, 2010, 2012, 2016 (med initialerne LGS)
20 kroner 2013
Jubilæumsmønter
Disse mønter er typisk udgivet i forbindelse med royale begivenheder, og det betyder, at de ikke er beregnet til cirkulation. De er alle så almindelige, at de fleste af dem handles til omkring sølvværdien - også hvis de er i kvalitet 0. Nogle årstal er dog mere værd, hvis de er i meget pæn stand. Det handler om følgende:
1888, 1892, 1903, 1906, 1912, 1923, 1945, 1953
I 1986 lavede man 10-kroner i sølv og med ekstra fint præg, nemlig proof. De har rillet kant. Man lavede også de samme mønter i proof i kobbernikkel (med glat kant), og disse sidder i en officiel holder i karton fra Den Kgl. Mønt.
10- og 20-kronerne med jubilæumsmotiv af royale begivenheder, tårne, skibe, eventyr osv er typisk meget almindelige og handles til pålydende værdi eller meget tæt på.
Jubilæumsmønter som er pudset, har fået øsken påloddet, har fået nål påloddet eller er sat i fatning handles til sølvværdien.
Det der ikke er noget værd
En lang række danske mønter fra det 20. århundrede er reelt ikke noget værd, når de er i almindelig cirkuleret kvalitet. En uerfaren eller nystartet samler vil måske godt give en smule for dem, men man skal være heldig. Markedet er oversvømmet af disse mønter.
1 øre 1927-40 bronze (men vær obs på årgang 1927 med møntmærke N, hvis den er pæn)
1 øre 1941-72 zink (med mindre mønten er til og med 1950 og i meget fin stand)
2 øre 1927-40 bronze (vær obs på årgang 1926 og årgang 1927 med møntmærke N, hvis den er pæn)
2 øre 1941-72 zink (med mindre mønten er til og med 1950 og i meget fin stand)
5 øre 1927-40 bronze (vær obs på årgang 1927 med møntmærke N, hvis den er pæn)
5 øre 1941-64 zink (med mindre mønten er til og med 1950 og i meget fin stand)
5 øre 1960-72 bronze
5 øre 1973-88 forkobret jern
10 øre 1948-88 kobbernikkel (vær obs på årgang 1959. Ucirkulerede eksemplarer 1948-60 er altid lidt værd)
25 øre 1948-88 kobbernikkel (vær obs på flg. årgange, hvis de er i meget fin stand: 1948, 1960 uden egeløv på siden med årstal, 1967 uden hul)
25 øre 1990-2018 bronze (vær obs på årgang 1992 og 2008, hvis de er helt ucirkuleret)
1 krone i gult metal og almindelig slidt kvalitet med følgende årstal: 1925, 1926, 1934, 1936, 1939, 1940, 1942, 1944-53, 1955-58. Disse er dog altid en krone værd stykket.
1 krone kobbernikkel 1960-1988. Bemærk: 1960 hvidt metal.
2 kroner i gult metal og almindelig slidt kvalitet med følgende årstal: 1925, 1926, 1936, 1939, 1940, 1947-58.
5 kroner 1960-1988 kobbernikkel (men vær obs på 1969, hvis den er i kvalitet 0)
10 kroner 1979-1988 kobbernikkel (helt ucirkulerede eksemplarer med årstal 1981-88 kan dog godt være en smule værd)
Brug af nettet og kataloger til værdiansættelse
Mange giver sig straks til at google, når de skal finde værdien af deres mønter. Det man finder er de priser, som andre forsøger at sælge mønterne til - altså udbudspriser - og med andre ord får man ikke svar på, om prisen er realistisk.
Altså: google er sjældent din ven, når du skal finde en realistisk værdi på en mønt. Heller ikke selv om du finder den på en hjemmeside hos en seriøs mønthandler. Husk på, at prisen hos en mønthandler omfatter både moms, skat og driftsomkostninger - noget som ikke er relevant, når man handler privat til privat.
Men hvad så hvis man slår mønten op i et møntkatalog? I afdelingen for litteratur og links på denne side kan du finde masser af gode tips til ordentlige hjemmesider og professionelle bøger, du kan bruge. Men her gælder det også, at de priser du finder er den typiske pris hos en mønthandler. Og du skal holde øje med bøgers udgivelsesår: jo ældre de er, des mere kan priserne være ude af trit med virkeligheden. Ikke desto mindre giver bøger og hjemmesider dog en god fornemmelse af, om du har noget "godt" eller ej. Har du ikke erfaring med at vurdere mønter, kan en hjemmeside eller et katalog sagtens bruges til en grovsortering af samlingen.
Det er en videnskab at vurdere mønter korrekt, både når det gælder kvalitet og salgsværdi. Lad dig ikke skræmme som ny samler! Opsøg viden, spørg løs, brug bøger og hjemmesider. Øvelse gør mester! Vi har alle været begyndere engang.