Møntsamler.net
  • Forside
  • Vurdering
    • Falsknerier
    • Værdi
  • Redskaber
  • Litteratur
  • Links
  • Kontakt
  • Forside
  • Vurdering
    • Falsknerier
    • Værdi
  • Redskaber
  • Litteratur
  • Links
  • Kontakt
Prægefejl på mønter
En prægefejl er - som navnet antyder - en fejl eller mangel, som er opstået på mønten i forbindelse med prægningen, ikke efter. Skaden er altså medfødt. Som oftest vil den slags skader belaste møntens værdi, men der kan være tilfælde, hvor de faktisk gør den mere interessant. Prægefejl er ret sjældne på moderne danske mønter, og derfor vil en markant prægefejl ofte gøre mønten noget mere værd end en tilsvarende mønt uden prægefejl.

I det følgende bliver en række forskellige typer af prægefejl gennemgået.


Picture
Fladpræg eller mangelfuldt præg kan opstå af flere forskellige grunde. Hvis mønten er præget med for lavt tryk, så bliver detaljerne uldne, og de små detaljer i præget kommer til at mangle. En anden årsag til manglende detaljer på en nypræget mønt er, at der kan sætte sig små stumper af metal i de fineste detaljer i stemplerne, og så bliver disse detaljer ikke præget på mønten. Endelig kan mangelfuldt præg skyldes, at ét eller begge stempler ved prægningen har været lidt væk fra den ideelle 90-graders vinkel på blanketten. Derved bliver møntens detaljer uldne nogle steder, mens de bliver meget tydelige andre steder. Af de nævnte årsager er første og tredje årsag mest almindelig på gamle, håndprægede mønter, mens anden årsag er mest almindelig på nyere, maskin-prægede mønter. Normalt regnes mangelfuldt præg som en fejl, der trækker ned i møntens samlede værdi. Men det kan have sjove konsekvenser, som alligevel gør mønten interessant: eksempelvis ser man ind imellem danske zinkmønter, hvor cifre i årstallet mangler helt eller delvist pga. fyldte stempler.
Stempelrevner opstår, som navnet antyder, hvis stemplet under prægningen slår revner. Dette vil efterlade en hel lille "bjergkæde" på mønten, hvis man ser den under forstørrelse. Det er vigtigt at understrege, at stempelrevnen ses som noget, der hæver sig op over møntens overflade, ikke som en kløft. Mindre stempelrevner påvirker normalt ikke møntens værdi, mens større stempelrevner regnes som en skade, der trækker ned. Nogle møntsamlere finder dog disse medfødte skader ganske interessante. Stempelrevner er yderst sjældent forekommende på nyere danske mønter, men er ret almindelige på lidt ældre årgangsmønter.
Picture
Picture
Skævt eller manglende hul er en pudsig fejl på mønter, der er født med et hul i midten, men hvor hullet af en eller anden grund ikke er udstandset midt i blanketten. I sjældnere tilfælde er hullet slet ikke udstandset. Denne fejl er generelt forholdsvis sjælden - som en tommelfingerregel bliver den sjældnere, jo nyere mønterne er. 
Skævt præg betyder, at blanketten ikke er præget midt på. Denne fejltype er relativt sjælden på danske maskinprægede mønter, eftersom prægemaskinen er konstrueret til at holde blanketten fast i en ring, mens den præges. Det kan dog forekomme, at mønter er præget en lille bitte smule skævt - dette påvirker sjældent værdien. Kun hvis en del af møntens design er uden for blanketten, kan det trække værdien op.
Picture
Picture
Forkert blanket indebærer, at mønten helt enkelt er præget på en blanket af forkert størrelse eller metal. Denne fejl er ekstremt sjældent forekommende blandt danske årgangsmønter. Til gengæld vil samlere af islandske mønter måske vide, at der er en række kendte eksempler på denne fejl i den islandske møntrække. Den viste mønt er netop fra Island.
Hugpibemærker opstår, når maskinen der udstandser blanketter ved en fejl kommer til at standse dem lidt for tæt. Dette efterlader en bueformet metalmangel på naboblanketten, og en sjælden gang ender dette med en præget mønt. Som samler bør man være opmærksom ved køb af sådan en mønt: hugpibemærker er forholdsvis lette at påføre en ellers normal mønt, der fra starten ikke fejlede noget - og så er det hærværk, der ødelægger møntens værdi.
Billede
Powered by Create your own unique website with customizable templates.