Proof og medaljepræg
Der skal nok være dem, der vil erklære sig uenige, når jeg drister mig til følgende udtalelse: proof og medaljepræg er ikke det samme. Ofte bruger vi de to ord synonymt, men der er gode argumenter for at skille begreberne ad.
|
|
Proof
Mønten er præget mindst to gange (er det en stor mønt, så ofte flere). Dette sker for at sikre, at alle detaljer kommer med i præget. Kun nye og skarpe stempler bruges. Stemplerne har været udsat for en særlig behandling, således at bunden er højglanspoleret, mens detaljerne i motivet er sandblæste og derfor fremstår frostede. Alternativt kan den frostede effekt være skabt efter prægningen ved brug af laser. En proofmønt præges på en specialfremstillet blanket i meget høj kvalitet, der ligesom stemplet højglanspoleres før brug. Derved opnås en effekt, hvor mønten er fuldstændig spejlblank. Fremstillingen af proofmønter er sommetider delvis håndarbejde, idet blanketterne ofte lægges manuelt i prægemaskinen én ad gangen og manuelt fjernes igen efter prægning.
I Danmark har der siden 2004 været udgivet årlige proof-sæt fra Den Kongelige Mønt. Disse sæt indeholder cirkulationsmønterne i proof. Desuden har der siden 1986 været fremstillet jubilæumsmønter i proof. Det er dog ikke alle jubilæums-udgaver siden 1986, der er fremstillet i denne særlige kvalitet.
"Proof" er altså en metode til at fremstille mønter, ikke en "kvalitet" - selv om vi i hverdagen har en tendens til at tale om "proofkvalitet". Skal man være helt regelret, så bør vi nok betegne en uskadt proofmønt som "proof, kvalitet 0". Det gør man fx i England, hvor man har betegnelsen "Proof FDC", hvilket betyder det samme. En proofmønt som har fingeraftryk eller ridser er stadig proof - men nu bare kvalitet 01 eller sågar 1+. Værdien følger med nedad.
Proofmønter skal håndteres med stor forsigtighed. Ligger de i en kapsel, bør man endelig ikke tage dem ud, med mindre det er strengt nødvendigt. De tåler ikke fingeraftryk, væske, aftørringer eller poleringer. Enhver form for polering vil efterlade mønten med store mængder bittesmå parallelle ridser, såkaldte "hairlines" - og derved er mønten reelt ødelagt. Proofmønter vil normalt udvikle en naturlig patinering (toning) hen over årene, afhængigt af hvordan de opbevares. Dette er ikke nogen skade, men en naturlig proces, og resultatet kan blive flot eller mindre flot - det handler om held. En del samlere foretrækker dog deres proofmønter med præcis samme udseende, som da de blev præget.
Mønten er præget mindst to gange (er det en stor mønt, så ofte flere). Dette sker for at sikre, at alle detaljer kommer med i præget. Kun nye og skarpe stempler bruges. Stemplerne har været udsat for en særlig behandling, således at bunden er højglanspoleret, mens detaljerne i motivet er sandblæste og derfor fremstår frostede. Alternativt kan den frostede effekt være skabt efter prægningen ved brug af laser. En proofmønt præges på en specialfremstillet blanket i meget høj kvalitet, der ligesom stemplet højglanspoleres før brug. Derved opnås en effekt, hvor mønten er fuldstændig spejlblank. Fremstillingen af proofmønter er sommetider delvis håndarbejde, idet blanketterne ofte lægges manuelt i prægemaskinen én ad gangen og manuelt fjernes igen efter prægning.
I Danmark har der siden 2004 været udgivet årlige proof-sæt fra Den Kongelige Mønt. Disse sæt indeholder cirkulationsmønterne i proof. Desuden har der siden 1986 været fremstillet jubilæumsmønter i proof. Det er dog ikke alle jubilæums-udgaver siden 1986, der er fremstillet i denne særlige kvalitet.
"Proof" er altså en metode til at fremstille mønter, ikke en "kvalitet" - selv om vi i hverdagen har en tendens til at tale om "proofkvalitet". Skal man være helt regelret, så bør vi nok betegne en uskadt proofmønt som "proof, kvalitet 0". Det gør man fx i England, hvor man har betegnelsen "Proof FDC", hvilket betyder det samme. En proofmønt som har fingeraftryk eller ridser er stadig proof - men nu bare kvalitet 01 eller sågar 1+. Værdien følger med nedad.
Proofmønter skal håndteres med stor forsigtighed. Ligger de i en kapsel, bør man endelig ikke tage dem ud, med mindre det er strengt nødvendigt. De tåler ikke fingeraftryk, væske, aftørringer eller poleringer. Enhver form for polering vil efterlade mønten med store mængder bittesmå parallelle ridser, såkaldte "hairlines" - og derved er mønten reelt ødelagt. Proofmønter vil normalt udvikle en naturlig patinering (toning) hen over årene, afhængigt af hvordan de opbevares. Dette er ikke nogen skade, men en naturlig proces, og resultatet kan blive flot eller mindre flot - det handler om held. En del samlere foretrækker dog deres proofmønter med præcis samme udseende, som da de blev præget.
|
|
Medaljepræg
Mønten er kun præget én gang. Den er en heldig kombination af helt nye stempler (som kan være lavet, så motivet er frostet - eller ej) og en perfekt, men normalt fremstillet blanket. Medaljepræg er med andre ord den perfekte "hverdagsmønt". En mønt i medaljepræg skal være 100% udpræget, der må ikke mangle detaljer. Den skal være 100% fri for ridser, skrammer og småfejl i blanketten, også under forstørrelse. Den må ikke have kantskader, pletter eller fingeraftryk - men med tiden kan metallet tone på naturlig vis. Bemærk at mønter i medaljepræg altså ikke behøver at have frostede detaljer i præget.
Mønter i medaljepræg dukker som regel op i Kongelige Møntsæt, og fra 1956 og frem ser man dem ind imellem. Før 1956 findes de også, men nogle årgange og typer er meget sjældne - ja, endda ekstremt sjældne - i medaljepræg.
Mønten er kun præget én gang. Den er en heldig kombination af helt nye stempler (som kan være lavet, så motivet er frostet - eller ej) og en perfekt, men normalt fremstillet blanket. Medaljepræg er med andre ord den perfekte "hverdagsmønt". En mønt i medaljepræg skal være 100% udpræget, der må ikke mangle detaljer. Den skal være 100% fri for ridser, skrammer og småfejl i blanketten, også under forstørrelse. Den må ikke have kantskader, pletter eller fingeraftryk - men med tiden kan metallet tone på naturlig vis. Bemærk at mønter i medaljepræg altså ikke behøver at have frostede detaljer i præget.
Mønter i medaljepræg dukker som regel op i Kongelige Møntsæt, og fra 1956 og frem ser man dem ind imellem. Før 1956 findes de også, men nogle årgange og typer er meget sjældne - ja, endda ekstremt sjældne - i medaljepræg.
|
|
Endnu et eksempel på en mønt i medaljepræg. Bemærk de knivskarpe detaljer og det let frostede præg. På lige præcis denne mønttype er det usædvanligt, at kronen står så skarpt.
Medaljeprægskarakter
Der dukker med mellemrum mønter op, som er særligt smukt ucirkulerede og måske har let frostede detaljer, men som ikke helt lever op til de meget strenge krav til kvaliteten medaljepræg. Om dem siger man, at de har "medaljeprægskarakter". En sådan mønt vil normalt stadig være mere værd end en almindelig kvalitet 0, selv om den ikke er ægte medaljepræg. Det skal understreges, at begrebet medaljeprægskarakter kun er relevant ved mønter, som er 100% ucirkulerede. Se et par eksempler herunder.
Der dukker med mellemrum mønter op, som er særligt smukt ucirkulerede og måske har let frostede detaljer, men som ikke helt lever op til de meget strenge krav til kvaliteten medaljepræg. Om dem siger man, at de har "medaljeprægskarakter". En sådan mønt vil normalt stadig være mere værd end en almindelig kvalitet 0, selv om den ikke er ægte medaljepræg. Det skal understreges, at begrebet medaljeprægskarakter kun er relevant ved mønter, som er 100% ucirkulerede. Se et par eksempler herunder.
|
|
Eksempel på medaljeprægskarakter. Mønten har let frostede detaljer og en usædvanlig blank bund. Samtidig er den velpræget.
|
|
Eksempel på medaljeprægskarakter. Mønten har tydeligt frostede detaljer, men blanketten er en smule stribet, og under forstørrelse (ses næppe på billederne) har mønten ganske enkelte småskrammer. Et meget velpræget eksemplar.
|
|
Eksempel på medaljeprægskarakter. Dette forekommer også ved jubilæumsmønterne. Dette eksemplar er tydeligvis præget med et helt nyt stempel, da tekst og portrætter er synligt frostede, mens bunden er usædvanlig blank. Uheldigvis har mønten dog været udsat for en ganske let aftørring (ikke pudsning), der har efterladt små "hairlines" på tværs af bunden på begge sider - et vidnesbyrd om, hvor sarte mønter i denne kvalitet reelt er.