Toning og patina
Når metal kommer i kontakt med atmosfæren er det almindeligt, at det med årene patinerer. Ved meget ædle metaller, fx guld og platin, sker denne patinering dog nærmest aldrig. Patinering eller toning kan vise sig på mange mere eller mindre charmerende måder, og møntsamlerne er delte i forhold til, om det er en fordel ved mønten eller ej.
Mange ting kan påvirke patineringen af et metal. Luftfugtighed er en vigtig faktor, men der er ingen tvivl om, at rygning, luftforurening, mikropartikler fra rengøringsmidler, uv-lys og lignende altsammen påvirker mønterne i forskellig grad. Derfor kan toning faktisk være en "miljøskade" - men er man heldig, bliver mønten ganske pæn!
Det er også muligt at tvangs-patinere en mønt. Dette kan ske både ved brug af kemi og ved mere simple tricks såsom at efterlade mønten længe i et solbeskinnet vindue. Kemisk tvangpatinering giver ofte mønten en svulstig patinering, som er forholdsvis let at genkende for en erfaren samler, og som reelt kan ligge temmelig langt fra den toning, mønter normalt kan opnå ad naturlig vej.
En mønt med gammel toning kan have de mest fantastiske røde, blå, gyldne, lilla og grønne nuancer. Dette kan godt efterlignes af en dygtig forfalsker - men er mønten for ny, skal man være mistænksom. Normalt tager den slags toning adskillige årtier at frembringe af naturlig vej.
Om en mønt bliver mere eller mindre værd af dens toning kan man ikke sige noget generelt om. Gammel, farvestrålende toning har en tendens til at gøre mønten mere værd. Man bør aldrig forsøge at fjerne toning fra mønter ved at rense eller pudse dem. Lad dem være som de er. Nogle samlere elsker toning, andre gør ikke.
For at kunne vise tilstrækkelig med eksempler på toning, er det ind til videre nødvendigt også at vise billeder af nogle udenlandske mønter på denne side.
Mange ting kan påvirke patineringen af et metal. Luftfugtighed er en vigtig faktor, men der er ingen tvivl om, at rygning, luftforurening, mikropartikler fra rengøringsmidler, uv-lys og lignende altsammen påvirker mønterne i forskellig grad. Derfor kan toning faktisk være en "miljøskade" - men er man heldig, bliver mønten ganske pæn!
Det er også muligt at tvangs-patinere en mønt. Dette kan ske både ved brug af kemi og ved mere simple tricks såsom at efterlade mønten længe i et solbeskinnet vindue. Kemisk tvangpatinering giver ofte mønten en svulstig patinering, som er forholdsvis let at genkende for en erfaren samler, og som reelt kan ligge temmelig langt fra den toning, mønter normalt kan opnå ad naturlig vej.
En mønt med gammel toning kan have de mest fantastiske røde, blå, gyldne, lilla og grønne nuancer. Dette kan godt efterlignes af en dygtig forfalsker - men er mønten for ny, skal man være mistænksom. Normalt tager den slags toning adskillige årtier at frembringe af naturlig vej.
Om en mønt bliver mere eller mindre værd af dens toning kan man ikke sige noget generelt om. Gammel, farvestrålende toning har en tendens til at gøre mønten mere værd. Man bør aldrig forsøge at fjerne toning fra mønter ved at rense eller pudse dem. Lad dem være som de er. Nogle samlere elsker toning, andre gør ikke.
For at kunne vise tilstrækkelig med eksempler på toning, er det ind til videre nødvendigt også at vise billeder af nogle udenlandske mønter på denne side.
|
Denne pletvise patina, der vokser frem fra kanten i brunlige, gyldne eller svagt lilla nuancer, er meget typisk for danske jubilæumsmønter. Der er meget delte meninger om, hvor pæn den er - men det er ikke svært at finde et eksemplar uden denne patina, hvis man ønsker det.
|
|
Kobber- og bronzemønter kan over en lang årrække udvikle en dyb mørkegrøn patina. Dette må ikke forveksles med den fedtede, grønne belægning, som mønter opbevaret i PVC kan få - og det må heller ikke forveksles med ir. Denne særlige type af patina kan kendes ved, at mønten grundlæggende er meget mørk, nærmest sort - men vinklet rigtigt mod lyset vil den fremstå dyb mørkegrøn.
|
|
|
Sølvmønter kan under de rette forhold udvikle en helt fantastisk patina, der næsten spænder over alle regnbuens farver. Det er svært at fotografere, men det viste eksemplar spænder lige fra gyldne farver over rød og rødbrun til turkis og blå. Mønten er fra 1970erne og er nok noget af det nyeste, man kan forvente at finde med så omfattende (og ægte) toning. Se også eksemplet nederst på siden - det er en sølvmønt fra 1887, og patinaen er original.
|
